British American Tobacco er verdens næststørste børsnoterede tobakskoncern. Koncernens mærker sælges på mere end 180 markeder.
Med over 250 mærker i vores portefølje fremstiller British American Tobacco hver ottende cigaret til verdens en milliard voksne rygere.
British American Tobacco har en stabil markedsposition og er førende på mere end 50 markeder.
Virksomheden blev grundlagt i 1902 og var i 1912 et af verdens største selskaber. På verdensplan har det været en stor virksomhed i mere end 100 år. British American Tobacco har hovedsæde i London.
På verdensplan har British American Tobacco mere end 60.000 medarbejdere. Arbejdsstyrken er stærkt multikulturel og hvert datterselskab har en stor handlefrihed og ansvar for egen drift. Beslutninger træffes i hver virksomhed så tæt som muligt på de lokale interessenter. Dette sker inden for rammen af vores globale principper, standarder, politikker og strategier.
Koncernens datterselskaber fremstiller hvert år ca. 724 milliarder cigaretter på 50 cigaretfabrikker i 41 lande. Enkelte fabrikker producerer også cigarillos, tobak til hjemmerullede cigaretter og pibetobak. Og endelig findes der i Malmø en fabrik, der fremstiller snus.
Brugen af vores produkter udgør en helbredsrisiko, og derfor er det vigtigt for os, at vi driver vores virksomhed på en ansvarlig måde. Ansvarlighed er en integreret del af vores strategi, og gennem dialog med koncernens interessenter arbejder vi på at forfølge de kommercielle målsætninger på måder, der er i overensstemmelse med de skiftende forventninger, der i dag er til en moderne tobaksvirksomhed.
British American Tobacco er den eneste internationale tobakskoncern, som har betydelige interesser i dyrkning af råtobak. Derfor har vi et tæt samarbejde med tobaksbønder i en lang række lande. Koncernen har endvidere råtobaksprogrammer, hvorigennem der ydes direkte agronomisk støtte til landmændene.
Koncernen købte ca. 400.000 ton råtobak i 2009, dyrket af mere end 250.000 landmænd. Omkring 80 procent af denne mængde kom fra landmænd og leverandører i udviklingslande.
Læs mere om koncernen på British American Tobacco's hjemmeside (på engelsk) www.bat.com 